Meningerne er delte og en sexterapeut ville formentligt fortælle dig, at det er ok indimellem at simulere en orgasme. Gør du det derimod hele tiden er det nok på tide at gøre noget ved det. Det er lidt som at fortælle veninden at hun ser rigtigt godt ud i den nye trøje hun lige har købt, når den i virkeligheden ikke gør noget for hende.
Hvis han tror han gør alt det rigtige, men du af egne grunde ikke kan få orgasme virker det bare mere venligt at simulere, især i starten af et forhold hvor man ikke kender hinanden så godt. Glem det, se at få gjort noget ved det og gør dig selv og din partner gladere for sex. Mulighederne for at gøre noget ved det er mange; føler du at det er hovedet der blokerer, kan en tur til førnævnte sexterapeut måske få løsnet knuden op. Er det mere fysisk er det bare at få bidt hovedet af al generthed og få fortalt din ellers dejlige partner hvad der skal til for dig til at få en orgasme. Kommunikation er nøglen til god sex, husk det.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar